Hvordan sammenligner du to ETF’er?
Når to ETF’er dækker samme tema, ligger forskellen sjældent i navnet. Den ligger i seks ting: hvilket indeks fonden følger, hvad den koster om året (TER), hvor stor den er, hvordan den ejer aktierne, om den geninvesterer udbyttet — og hvordan den beskattes i Danmark. Tidligere afkast er det mindst pålidelige af det hele.
De seks ting
- Indekset. To »halvleder-ETF’er« kan følge to forskellige indeks med forskellige selskaber og vægte. Sammenlign indekset først — det er det, der bestemmer afkastet.
- TER. Den årlige omkostning trækkes fra hvert år. Følger to fonde samme indeks, er den billigste som regel den bedste.
- Størrelse. Store fonde (flere milliarder) er billigere at handle i og lukker sjældent. Små fonde kan blive lukket, og så sælges du ud.
- Replikering. Fysisk betyder, at fonden ejer aktierne. Syntetisk betyder, at den får indeksets afkast via en aftale med en bank. Begge er lovlige; fysisk er lettest at gennemskue.
- Akkumulerende eller udloddende. Geninvesterer fonden udbyttet, eller udbetaler den det?
- Skat i Danmark. Står fonden på Skats positivliste? Det afgør, om gevinsten er aktie- eller kapitalindkomst, og om den må stå på aktiesparekontoen.
Hvorfor afkastet ikke er på listen
Følger to fonde samme indeks, giver de næsten samme afkast — minus omkostninger. Så er afkastet ikke en forskel på fondene.
Følger de forskellige indeks, sammenligner du reelt to markeder, ikke to fonde. Og de sidste fem års vindere fortæller mest om de sidste fem år. Temaer, der har klaret sig bedst i en periode med inflation eller krig, er ikke nødvendigvis dem, der klarer sig bedst i den næste.
Et tænkt eksempel
Fond A og fond B dækker begge halvledere.
- A: TER 0,35 %, 2 mia. euro, fysisk, akkumulerende, står på positivlisten.
- B: TER 0,18 %, 400 mio. euro, fysisk, akkumulerende, står ikke på positivlisten.
B er billigst, men for en dansker kan skatten æde forskellen i TER mange gange. Har B også et andet indeks end A, er det indekset, du i virkeligheden vælger imellem. Eksemplet er opdigtet — tjek altid de rigtige tal for de fonde, du overvejer.
Den typiske begynderfejl
At vælge den ETF, der steg mest de sidste fem år. Følger de to fonde forskellige indeks, har du valgt et marked — ikke en fond. Og du har ikke tjekket, hvad den koster, eller hvordan den beskattes.
Sådan ser du det i Kiggo
Kiggo viser på hver ETF en tjekliste med TER, akkumulerende eller udloddende, størrelse og replikering — og fondens ti største aktier, så du kan se, hvad du faktisk ejer. Kiggo anbefaler ingen konkrete fonde; tjeklisten er til for, at du selv kan sammenligne.
Relaterede ord
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken ETF er bedst?
Det findes der ikke ét svar på, og Kiggo anbefaler ingen konkrete fonde. Men følger to fonde samme indeks, er den billigste, største og skattemæssigt mest favorable som regel at foretrække.
Hvad er tracking difference?
Forskellen mellem fondens afkast og indeksets afkast over et år. Den bør ligge tæt på TER. Afviger den meget, koster fonden mere, end TER’en viser.
Er det dårligt, at en ETF er lille?
Ikke i sig selv, men små fonde har større risiko for at blive lukket, og spread’et ved handel er ofte større. Mange bruger ca. 100 mio. euro som en tommelfingergrænse.
Er syntetiske ETF’er farlige?
Nej, men de afhænger af en aftale med en bank, som skal stille sikkerhed. Reglerne for europæiske UCITS-fonde begrænser risikoen. Fysiske fonde er blot lettere at gennemskue.
Kiggo forklarer — Kiggo rådgiver ikke. Vi fortæller aldrig, hvad du skal købe eller sælge, og nøgletal kan kun sammenlignes mellem selskaber i samme branche. Beslutningen er din. Sidst opdateret 2026-09-22.
Skrevet af Claus Frisch, stifter af Kiggo. Ikke rådgiver, ikke bank — Kiggo forklarer, du bestemmer.
